Mit logo indeholder raster - er det muligt at trykke?
Men hvad er raster?
Raster er små fine punkter, der ligger i et sirligt mønster. Store punkter giver mere farve og giver altså en mere massiv farveflade. Små punkter giver mindre farve og dermed en lysere farve.
Så raster kan bruges til at simulere flere nuancer af en farve.
Du kan godt få trykt dit logo i raster. Dog skal du vide at vores klicheer kun kan lave raster i værdier mellem 15-80%. Alt under 15% kommer ikke med på klichéen og alt over 80% vil fremstå som en fuldtdækkende farve.
Raster vil fremstå som punkter på den færdige tape. Da tryk på tape er flexotryk, er der 2 muligheder: 30# og 34#. Tallene indikerer hvor mange punkter der er pr. cm. Jo lavere tal, jo grovere raster.
De pæneste og fineste raster (34#) får man på PVC tape, mens på PP tape vil de være en del grovere (30#).
Vi vurderer altid om det er muligt at lave dit tryk med raster inden vi laver en korrektur.
Vær derfor opmærksom på at rasterne i dit tryk kommer til at se anderledes ud på den færdige tape end det som vises på korrekturen, da det ikke er muligt præcist at vise på forhånd hvordan rasterne kommer til at se ud. Vi har samlet nogle forskellige eksempler i 2 pdf filer længre nede på denne side. De kan give dig en ide om det endelige tryk.
Bryder du dig ikke om tryk i raster, er det muligt i visse tilfælde at vælge en fulddækkende farve i stedet. Det giver helt klart et flottere resultat.
Kontakt os endelig, hvis du har et logo med raster og er i tvivl om det kan trykkes på tape, eller om der skal en ekstra farve til for at få det flotteste tryk.
Miljøvenlig papirtryktape
Trykmuligheder
Kreative designs
Det første stykke arbejde hen imod en tape med eget tryk, er at vores egen grafiker opsætter dit logo/design efter dine ønsker. Derefter modtager du en korrektur med foreslag til tryk. Når du har godkendt korrekturen, sætter vi gang i klichéproduktion. Herefter er vi klar til at producere din egen tape med tryk.
Vores avancerede maskiner er ikke kun en garanti for hurtige leveringer og optimalt tryk. De sikrer også, at vi altid kan tilbyde en individuel løsning – perfekt tilpasset den enkelte kundes ønsker. Vi tænker innovativt og anerkender tryktapens enorme markedsføringsmæssige værdi. Den færdige tryktape skal stemme overens med kundernes forventning om en stærk genkendelseseffekt.
Kom i gang med din egen tape med tryk
Har du valgt tapekvalitet, tapefarve og antal ruller? Minimum 36 ruller, som svarer til én kasse (50 mm ruller). Så er det bare at sætte i gang. Hvis ikke hjælper vi dig gerne!
Send en færdig fil med dit logo i et af følgende filformater: Vektoriseret PDF eller en outlined AI eller EPS fil. Hvis du ikke har en færdig fil, kan vi rentegne den. Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rentegning i svarmailen.
Send det hele til os i kontaktfeltet nedenfor.
Du modtager herefter en mail med et tilbud, som du kan vælge at godkende. Indenfor kort tid sender vi en korrektur, som du også skal godkende inden tryk.
Derefter trykker og sender vi tapen (normal leveringstid ca. 1-2 uger) og snart vil dine kunder se og genkende dit firmalogo, når de modtager dine pakker.
Hvis du hellere vil købe din tryktape i vores webshop, er dette også en mulighed. Her kan du lægge den tape i kurven som du ønsker og vedhæfte filen med dit tryk. Husk også at lægge den eller de tilhørende klicheer i kurven og eventuelle specialfarver. Det står nærmere beskrevet under tapens varenummer, hvilke klicheer der skal tilkøbes og mere om specialfarver finder du under information om farver. Du modtager selvfølgelig også her en korrektur inden tryk.
Er du blevet mere forvirret end oplyst, så er du meget velkommen til at ringe til os på +4587375544.